Forårsarrangementet i Seniorklubben Randers kommune bliver et besøg hos Randers FC beliggende Business Park, Parkboulevarden 31, Randers NV.
Vi mødes mandag den 8. maj 2023 kl. 16.00, hvor der er arrangeret en rundvisning på stadion.
Efter rundvisningen er der spisning senest kl. 18.00 i Puma Lounge, beliggende ved Nordtribunen.
Menuen byder på svinekød og rødt kød med sauce og salat. Hertil flødekartofler og stegte kartofler, samt brød.
Drikkevarer er for egen regning.
Deltagerbetaling udgør 100 kr. pr. deltager. Denne pris er gældende for såvel medlemmer som ledsager.
Tilmelding til arrangementet sker ved betaling til konto i Spar Nord, konto nr. 9233 2330179166.
Indbetaling skal ske senest 30. april 2023. Når beløbet er indbetalt, er du tilmeldt og du får ikke yderligere besked.
Denne gang er der ingen deltagerbegrænsning.
Derudover kan vi oplyse, at der er fri parkering ved indgangen til Business Park.
På bestyrelsens vegne
Jannic Rasmussen
Formand
Tlf.nr. 86417770

